GPS Flådestyring

I Keatech er vi dedikerede til at gøre din hverdag lettere. Er du håndværker med din egen virksomhed eller driver du en servicevirksomhed, kan du derfor få stor gavn af Keatechs flådestyringssystem – Keatech LIVE. Det er et system vi har udviklet på baggrund af mange års erfaring med GPS flådestyring.

Keatech LIVE gør dit arbejde lettere

Har du fem køretøjer eller derover, kan det være rigtig svært at holde styr på de enkelte køretøjers færden i løbet af arbejdsdagen. Det er svært at koordinere arbejdsindsatsen og det er svært at imødekomme eventuelle tvivlsspørgsmål fra kunder. Det kan du alt sammen få hjælp til via Keatech LIVE. Med en GPS placeret i hver firmabil, får du adgang til en række funktioner, der gør det langt lettere for dig at koordinere og dokumentere dine medarbejderes færden samt fakturere dine kunder.

Få det fulde overblik

Ved at bruge Keatech LIVE får du blandt andet adgang til et oversigtskort, hvor du kan følge dine medarbejderes færden dagen igennem og tydeligt se, om deres bil holder stille eller er i bevægelse og hvor den nøjagtigt befinder sig. Du kan altså se, hvilken kunde de er hos lige i det øjeblik eller, hvor de er på vej hen. Du kan også følge med i hvor meget tid de bruger hos grossister eller lignende for at hente materialer, varer mm. Har du mange biler i marken, kan du få installeret en storskærm på kontoret, hvor du har overblik over alle bilerne på én gang – det er med andre ord et redskab, der i høj grad letter din arbejdsdag.

Spar tid med flådestyring

I Keatech LIVE får du også adgang til adressesøgning. Det betyder, at du ud over at have det fulde overblik over alle bilerne også kan taste en adresse ind på for eksempel en kunde og se hvilken af dine medarbejdere, der befinder sig tættest på kunden. Det letter din koordinering og det sparer både tid og brændstof at kunne sende den nærmeste medarbejder.

Søg dokumentation via historikken

Keatech LIVE er et arbejdsredskab, der ikke bare giver dig et overblik her og nu. Det giver dig også mulighed for at gå helt op til fem år tilbage i tiden for at få dokumenteret, hvor en af dine medarbejdere befandt sig på et givent tidspunkt. Eller hvor længe han eller hun var på stedet. Det gør det meget lettere for dig at bevise overfor en kunde, at fakturaen lyder på det rette timeantal. Der er en række forskellige rapporter du kan trække ud og på den måde få hjælp til dokumentation og fakturering.

App der giver frihed

Med Keatech LIVE er du ikke bundet til dit kontor. Du kan stadig bevare overblikket over dine køretøjer og medarbejderes placering ved at downloade Keatechs app til din smartphone. Dermed kan du roligt forlade kontoret uden at sætte kontrollen over styr. Du kan stadig koordinere arbejdsgangen og forblive opdateret. Det giver dig en frihed i løbet af arbejdsdagen og ro i maven, selvom du skal ud af huset. App’en kan downloades til både Apple og Android.

Uddeleger ansvaret

Ønsker du at dele adgangen til udvalgte køretøjer eller alle køretøjer med en medarbejder eller kollega, kan du oprette vedkommende som bruger i systemet. Det gør det lettere for dig at holde fri, når du har fri.

Dataudveksling der letter fakturering

Ved hjælp af en API – Application Programming Interface – der gør det muligt for et program at tale sammen med et andet program, kan data fra Keatech LIVE føres over i andre systemer. Det kan for eksempel være sagsstyringssystemer eller økonomisystemer som Ordrestyring.dk, Minuba og ExpandIT. Det betyder, at du i dit sagsstyringsprogram kan se nøjagtigt, hvor dine firmabiler har været på specifikke tidspunkter. Det siger sig selv, at det er en meget stor fordel, når du skal fakturere dine kunder, at du ikke skal skifte mellem forskellige programmer.